Historiecenter Dybbøl Banke
Afstand: 16.40 Km
Hold alle sanser åbne, når du bevæger dig ind på området, hvor lyden fra de buldrende kanoner blandede sig med skrigene fra de sårede soldater. Gå på opdagelse i den historisk korrekte skanse og kig ind i barakkerne i soldaterbyen bag fronten, hvor trætte unge mænd hvilede ud mellem de blodige kampe.
Resultatet af krigen i 1864 blev, at den multinationale danske helstat faldt fra hinanden. Danmark blev reduceret til en national småstat, men fik senere en del af Slesvig tilbage i form af Sønderjylland i 1920. Preussen blev til det ekspanderende tyske kejserrige, som siden gik under og blev til forbundsstaten Tyskland, som vi kender den i dag. Det er derfor et helt centralt kapitel i Europas historie, du finder her på historiecentret.
Formidlingen af livet som soldat i 1864 skifter i de forskellige feriesæsoner, så hold øje med dagsprogrammet på www.1864.dk
Hunde er velkomne
De skal holdes i snor og efterladenskaber skal fjernes. De bør IKKE tages med ind i biografen pga. høje lyde.
Opdateret af: Destination Sønderjylland - Sønderborg | info@visitsonderborg.com